Hjemrejsen 2017. nr.2

D.18. Juli 2017.

Sejladsen igennem den sidste måned, har været temmelig hektisk. Ligeledes  har der været nogle spændende udfordringer, omkring sejlads, meget vind imod, en del strøm med. Nu må vi også  tænke  på strøm og vind, og ikke kun, hvor er der mon en god ankerplads, for det er ikke så ligetil længere. Vi har været tvunget til at gå i havn, oftere end hvad vi normalt gør. Havnepriserne er dog mere moderate end rygtet forlyder.

Vi fik besøg af Ellen og Bjarke, Helges søn og barnebarn. De ankom til lufthavnen i Malaga d.06. juli. Dagen efter var vi lidt spændte på, hvorledes Ellen ville klare at sejle. Der var lidt sø, da vi kom ud på vandet, efter en times sejllads, sejlede vi ind til Fuengirola og satte Ellen og Bjarke i land. Ellen blev søsyg, således var der ingen fornuft i , hun skulle blive ombord. Rigtig synd for hende, husker selv da jeg i begyndelsen af vores sejlerliv blev søsyg, det er absolut ikke sjovt. De tog nu bussen videre og vi aftalte at mødes  i Estapone. Tak skæbne, hvor var vi glade for Ellen ikke var med længere, vi kom ud og fik den mest forfærdenlige tur resten af dagen. Vi sprang en skødeblok, blokken på skinnen til storsejlet gik i stykker, der var så meget kraft på vinden, skønt vi havde rebet sejlet, vi lokkede 9,2 med 2 reb og en lille snip af forsejlet. Hvor var vi trætte og glade, da vi endelig kunne sejle ind i havnen i Estapone. Her blev vi nu 2 dage og det var en fornøjelse både for Carba`s børnebørn og for Ellen, da der var en dejlig badestrand og bølger de kunne boltre sig i, med deres nyindkøbte surfbrætter. Igen tog Ellen og Bjarke bussen til Gibraltar, vi andre både tog kampen op med søen, rundt om Gibraltar klippen. Og ja, det blev igen en kamp, søen var med , vinden imod, det dannede nogle voldsomme søer, nogle gange blev vi nærmest kastet ud af vandet , andre gange havde vi søen ind over. For vort eget vedkommende aftog hastigheden temmelig meget, fra 5,5 til 3,5 knob .Vi blev overhalet af Navi , dem havde vi været foran hele formiddagen. Vi må have fået noget i skruen Helge, siger jeg, nej –  det mente skipper nu ikke , så vi fortsatte ufortrødent, frem mod og rundt om klippen, vi var så  fokuseret på at komme fremad, at vi havde glemt , gummibåden var på slæb. Den havde vendt sig i luften og vendt bunden opad, det gør jo så, der danner sig vacum og den suger sig til vandet. Det medfører at vi har slæbt den, hvilket har bevirket , vi blev sat ned i hastighed, sikke dog en brøler. Normalt tager vi altid båden på dæk, men da der kun var ca. 20 sømil. syntes vi ikke, det var nødvendigt og vejrmeldingen var ok.

Nå men pyt, vi anløb Gibraltar bugten og ankrede op ud for den Spanske del La Linea. Nu var klokken blevet omkring middagstid, vi aftalte med Bjarke , at komme ind til Mariott hotellet, hvor de havde indlogeret sig  for 2 nætter, for at fejre Ellens fødselsdag. Der var svømmepool , så børnene kunne boltre sig, i flere timer. Om aftenen gik vi en tur ind i byen og spiste sammen. Da vi kom hen til gummibådene, som vi havde trukket op på land, var vores gummibåd med motor blevet stjålet. En vaks sejler fra Brisbane i Australien, havde observeret nogle drenge, som han syntes havde en underlig måde at opføre sig på i gummibåden, hvorfor han satte efter dem i sin egen gummibåd. Dette resulterede i , drengene sprang i vandet og svømmede ind til land, han nåede ikke at få fingre i dem, da han først skulle have gummibåden sat fast i sin  egen båd. Vi var utrolig taknemmelig over , han fik fat i den igen. Det er jo ikke lige, hvad man forventer sådan et sted. Men fremover sejlede vi ind i marinaen og betalte for at have gummibåden der, når vi var på land.

Besøg på Gibraltar klippen hos aberne, skulle også opleves. Vi var godt opmærksomme på , de er nogle banditter disse aber. En af aberne lynede bare Helges rygsæk op, uden problemer, men han havde ikke noget i den. Vi var nok mere betænkelige ved hans kasket, briller og høreapparat, men det tog de nu ikke. Da vi sad inde i cafeteriet, var det lykkedes for en af aberne, at snige sig ind. Pludselig hoppede den op på bordet, hvor kun Ellen sad og spiste en is. Hun blev helt chokeret og sprang væk, samtidig med personalet jagtede aben, for at få den ud.Det blev den sidste dag , sammen med Ellen og Bjarke . Sådan en uge forløber utroligt hurtigt.

Vi sagde farvel og stod tidligt op næste morgen , for at sejle . Men det var tæt tåge,  vi kunne end ikke se Navi, skønt vi var ankret op , tæt på hinanden. Klokken blev over  10.00 , førend vi  kunne  komme afsted, og  satte kursen mod Sancti Petri, men inden da, havde Helge lavet beregninger på strøm og tidevand, en helt ny faktor , som vi nu må kalkulere med, indtil vi er ude af Gibraltar strædets indflydelse. Tidevandsberegninger må vi blive ved med ,indtil  vi er hjemme.

Under sejlads til næste destination, passerer vi Cap  Trafalgar , tankevækkende at her faldt Nelson i året 1805, i sin kamp mod den Spansk-Franske  koalition. Trods Nelsons død , vandt  englænderne og hans lig blev bragt til Gibraltar. Vi besøgte kirkegården, hvor mange af de faldne fra kampen , ligger begravet.

Fiskeriet lykkedes endelig for Helge. En fin lille tun , bed på krogen og efter at have kastet krogen ud igen, bed en anden lille fisk på, endnu af ukendt art, men den smagte dejligt. Næste dag kom krogen ud igen, vi fik fangst, meeeen den tog downrigger og alt det andet,linen sprang, øv øv øv , så vi mistede den , synd for fisken og os.

Vi er nu ankommet til Portugal og ligger til anker , ved byen Olhao. Dette er et lavvands område, at sammenligne med vadehavet hjemme hos os – et naturreservat , ved lavvande er der næsten helt tørlagt og der findes et utal af fugle. Dette sted er blevet storkens tilholdssted, også om vinteren, på grund af klimaændringer og øget temperatur. Så vi ser den vade lige fobi os, når det er lavvande, hvor den sammen med de andre fugle, går og finder føde.

I morgen tidlig rejser Carba`s familie hjem fra Faro. Derefter sejler trioen videre, men hvornår vides ikke, da der hele den næste uge, er lovet meget blæst imod og forskellige advarsler popper op på vejrmeldingen. Vi skal forsøge at komme rundt om Capo de Sao Vicente, Iberia halvøens sydvestlige punkt, så det skal nok blive spændende.

Mange sejlerhilsner fra Nordstjernen.

 

 

Hjemrejsen 2017.

D. 19.06.2017.

Dette rejsebrev, har været undervejs i lang tid. Men  grundet dårlig internet, lader det sig først gøre nu.

Beslutningen om, at sejle tilbage til Danmark, traf vi sidste år. På sin vis ikke fordi vi gerne vil, på den anden side, vil vi gerne være i fysisk form, til selv at sejle båden hjem. Det kræver trods alt sin mand og kone, det er flere tusind sømil, ca. 6000 kilometer, vi er kommet væk hjemmefra og yngre bliver vi jo ikke.

Så vi ankom igen 9.maj  til Nidri i på Lefkas, hvor Nordstjernen har stået på værftet hele vinteren.

Værftet havde vasket og poleret, så selv manglede vi at bundsmørre , skifte olie og filtre, samt andre småting, førend vi kunne afsejle .

Det blev et farvel til Grækenland d. 23.maj kl.06.00 om morgenen. Vi sejlede sammen med den danske båd Navi fra Middelfart, med Karin og Peter ombord, samt deres lille skibs hund Fister.

Et farvel som næsten ikke var til at klare, for vi har været vældig begejstret for det skønne , ukomplicerede Grækenland og alle de smukke øer og den  meget gæstfrie befolkning.

Kursen var sat mod Reggio ,-Italien, en distance på 250 sømil, som beregnet ville tage ca. 2 døgn.

Det blev en fin sejllads, dog blev det meste motorsejllads, næsten ingen vind. Helge fiskede ihærdigt , dog ikke nogen som bed på krogen. Vi kunne dog glædes over besøg af delfiner, det syntes vi simpelthen altid er en fornøjelse, at se deres leg i vandet, under kølen , op på den anden side, vi spejder og pludselig ser vi dem drage afsted længere ude. Ellers var der næsten ingen trafik fra andre både, vi så 2 fragt skibe i løbet af natten, det var også alt. Da vi nærmede os Italiens kyst, havde vi forventet at se lokale fiskebåde, men nej, der var ingen. Dette forklarer måske hvorfor, Helge heller ingen fisk fangede, der var nok slet ingen fisk.

Vi anløb Reggio havn, da det endnu var mørkt. Nogle mennesker inde på kajen , fik os forklaret, vi skulle sejle op i den anden ende af havnebassinet, her havde de anlagt en ny havn for lystbåde, siden vi var der i 2013. jo, jo rigtig fint, kun 55 euro, ingen drikkevand på kajen  og kun badefaciliteter lang væk. Men vi lå nu godt og næste morgen , fik vi bragt friske croissenter. Jamen ih dog , vi takkede , men vi havde jo ingen bestilt. Næste morgen det samme forløb, vi spiste dem dog ikke, da vi nok syntes det var lidt underligt. Omkring middagstid kom en bekendt herre og ville have penge for brødene, istedet leverede Helge ham brødene tilbage, nu syntes han godt nok, vi var nogle dumme turister, vi grinte lidt af forløbet og mindedes hans metoder både fra hjemkomst fra jordomsejling og fra vores besøg i havnen 2013.

Her blev nu igen tanket op med diesel, det var nødvendigt, da der ingen vind var. Vores næste destination, blev et besøg på den Lipariske ø Vulkano . Det var dejligt at være i området igen og lugten af svovl bragte minderne tilbage , fra sidst vi var her. Vi var ikke i land , men lå for anker i bugten Porto de Levante.

Dagen efter fortsatte vi mod Cefalu, på nordsiden af Sicilien.Her skulle skipper fra Navi på apoteket,for at hente noget medicin.Men se, det er hvad der sker , når man er til søs, vi glemmer alt om helligdage, søndage m.m. Det bevirker, at vi ofte kommer anstigende, når forretningerne er lukkede . Det var en utrolig flot by, flot arkitektur, det kunne have været ,meget spændende ,at bliver flere dage, men da vi havde en fin vejrmelding, sejlede vi dagen efter, sådan er det bare. I vores guide til Terrazini, stod der at vi kunne ankre indenfor molen i havnen, men kort efter vi havde droppet ankeret , fik vi besøg af coastguard. Vi måtte ikke ankre i havnen, men vi kunne få lov at gå til kaj, for at proviantere både diesel og madvarer, men kun 2 timer og først skulle de have alle vores papirer, oh ma mia, ren og skær chikane. Så tænker vi med taknemelighed på Grækenland, hvor alting bare er meget mere enkelt.

Nu var Karin og Peters sønner kommet, for at sejle videre med dem til Mallorca. Selv satte vi kursen mod Sardinien, mere Arbartax, ca. midt på øen. En distance på små 200 sømil,hvilket blev en fantastisk oplevelse. Vi sejlede igennem store kolonier af leatherback skilpadder, hele den første dag. Næste dag så vi enkelte skilpadder, delfiner og to store pukkelhvaler, som vi kredsede om i ca. 20 min. alt imedens de pustede ud med luft. En kæmpe oplevelse, som kun lader sig gøre, når man færdes på store dybder ude på havet. Sejladsen i disse to døgn, var en skøn oplevelse, at tænke tilbage på. En fantastisk stjernehimmel, hvor Cassiopeia og Karlsvognen stod tydeligt og kredsede om Nordstjernen.

Ved ankomsten til Arbartax, blev vi budt velkommen på kanal 6, af Carba fra Glyngøre. Vi aftalte at vi skulle sejle ind til dem i havnen, ude fra vores ankerplads. Men vores helt nye påhængsmotor nægtede at starte, så Kurt fra Carba måtte hente os. Et dejligt måltid mad, hyggeligt samvær,bedre kunne det næsten ikke blive, efter denne skønne sejlads. Carba havde et ødelagt gearhåndtag,det tog en dags tid, før de kunne droppe deres anker , i nærheden af os. Helge og Kurt brugte den efterfølgende dag, på at reparere vores påhængsmotor dog uden held.

Vores hensigt  er at sejle til nord spidsen af Sardinien , for at se Nationalparken La Maddalena. En samling små uberørte øer, hvor Nato indtil 2007 havde base. Vi gik  i havn her, da det  begyndte at regne og der var lovet thunderstorm om  eftermiddagen. Havneprisen her var overkommelig,25 euro hvilket inkluderede  strøm og vand.

Jo vel , vi har mange planer og ikke alle bliver til noget. Bl.a. skulle dette rejsebrev have været afsendt fra Sardinien, men internettet fungerede ikke , som forventet, så derfor kommer der lidt flere nyheder på .

Efterfølgende sejlede vi til den lille skønne ø Menorca. Det tog ca. 11/2 døgn og vi havde en kæmpe flot sejllads, dog meget for motor, men en stor del af tiden med sejlene sat. Igen forsøgte vi at få ca. 3 timers søvn ad gangen, om ikke søvn, så ihvertfald afslapning.

Vi ankom til bugten, som førte os op  til byen Mao, et meget stort forsvarsværk,som nu idag stos flot og velbevaret. Her kunne vi , bag værkets volde, droppe ankeret i en helt beskyttet bugt. Det er en god fornemmelse, når vi temmelig trætte ankommer , til en sådan bugt, at vide vi roligt kan ligge os på køjen, og lade roen falde over os, uanset hvor meget det blæser.

Næste dag sejlede vi med Carba`s gummibåd og vores gummibåd med motor bundet efter,indtil byen Mao. Vi fandt en yamaha forhandler og i løbet af dagen, var vores nye motor lavet, og vi kunne selv sejle tilbage til Nordstjernen. Hvilken fantastisk følelse, selv at kunne tage gummibåden, når det lige passer. Imedens motoren var til reparation, benyttede vi os af at gå tur i byen, en rigtig fin by, som vi roligt kunne have brugt flere dage på, men det blev kun til to , førend vi måtte videre.

Navi ventede os på Mallorca, i havnen Soller. Nu var vi som planlagt, alle tre både samlet, Carba, Navi og Nordstjernen. Vi følges nu ad, indtil vi er hjemme i Danmark.

Selvfølgelig skulle vi en tur med sporvognen, hvilket Soller jo er kendt for. En skramlende , larmende oplevelse. Næste dag med tog , ned til Palma, ja- om ikke andet, så blev pungen da lettere. Det kostede svimlende høje priser, taget i betragtning at en bus koster knap 4 euro pr. person. Vi betalte for alle knap 700 kr. med toget, kun for en enkelt billet, vanvittigt. Vi havde været der tidligere for ca. 35 år siden, da vi sejlede på Middelhavet med mine forældre . Men syntes jo alligevel, vi måtte opleve det igen.

Næste destination blev Ibiza, San Anthonia de Portmany. Dette er en uskøn by, kun for rejselystne , hormonforstyrrede unge og ikke for vi modne sejlere. Der var absolut intet at komme efter, bar på bar og fulde unge mennesker, selv ved højlys dag. Men nuvel, vi havde jo valgt dette som afsæt, for vores næste på på fastlandet, så vi kunne jo bare blive ude på bådene, for at gøre klar , til vores næste mål.

Spaniens fastland blev nået, vores første stop i bugten Moraira, derefter fulgte San Juan, hvor vi fik gået en lang tur, på flere kilometer, i stegende hede, på jagt efter et supermarked, som viste sig at ligge i en anden retning. Næste stop blev i indesøen Mar Menor, ikke helt så dejligt badevand, megen søgræs og mange gopler, men en rolig og sikker ankerplads.

Da vi får besøg hjemmefra d. 06. juli har vi lidt travlt, for vejret har ikke, med en sejlers øjne, været det bedste,Nu hvor vi er på sydkysten af Spanien, er der en del modstrøm og modvind. Vi ligger nu i havnen Roquetas det Mar, blæst inde. Det blæser op til 20 m/ s og fortsætter de næste 10 dage. Der er kulingvarsel for hele området og de første fire dage, er vinden imod. På lørdag vender det til østlig vind og da vil vi igen forsøge at sejle mod Malaga, selv om det blæser 15 m/s , det føles jo ikke så galt , når vinden er med. Under vores sejlads hertil, kom vi væk fra de to andre både, de nåede 10 sømil længere frem, hvor vi istedet  valgte at ændre  kursen og ligge ind i denne havn. Vi mødes så igen, når vi på lørdag , hver især , afsejler mod Malaga , eller der i nærheden. At ankomme til havnen her, er lidt specielt. For her var vi også , da vi havde mine forældre med, så det er med glæde, vi mindes de dejlige måneder, vi sejlede sammen med dem.

Sejlerhilsner fra Nordstjernen

 

S/y Nordstjernens prøvelser ud i det græske øhav 2016.

I skrivende stund ligger vi på Tranquil ankerpladsen , overfor Nidri, Lefkas, nyder de sidste dage ombord ,i dejlig afslappet tilstand.

Det har ellers ikke skortet på udfordringer , til den gæve besætning. Forsommeren startede med uheld og sygdom , som krævede hospitalsophold for os begge, heldigvis var vi godt forsikrede og slap med skrækken, uden de store men’.

Navi som slæbebåd for Nordstjernen.
Navi som slæbebåd for Nordstjernen.

Godt ombord igen, startede vi odyssé n med kurs mod Poros i følgeskab med gode sejlervenner på båden Navi. Knap 5 sømil fra Poros, kom der kraftige vibrationer i hele båden.  Efterfølgende var der ingen fremdrift i båden og vi kaldte Navi, for evt. assistance igennem Poros strædet, men  vejrguderne var med os, sejlene blev sat, vinden passede ind til ankerpladsen ved Galata. Helge begyndte straks at undersøge båden, for at finde årsagen til vibrationerne og manglende fremdrift. Ulykkeligvis kunne han efterfølgende konstatere , skrueakslen var brækket. Efter mange og lange overvejelser begyndte vi at undersøge mulighederne for at komme på land enten i Poros eller på Ægina,  men efter flere dage og mange snakke , med gode hjælpsomme sejlervenner, måtte vi indse, vi blev nødt til at sejle tilbage til Koilada,  ca. 30 sømil. Noget af turen klarede vi selv med sejl, men størstedelen blev vi slæbt af Navi.

På vej mod Koilada, assisteret af det gode skib Navi
På vej mod Koilada, assisteret af det gode skib Navi

Tilbage på land i Koilada henvendte vi os hos smeden.  Han lavede en ny skrueaksel til os og Helge monterede den selv. Efter en uges tid, var vi igen klar til at komme i vandet og vi kunne nu fortsætte til Korintkanalen

Korintkanalen
Korintkanalen

. En fin tur ind igennem kanalen, men efter passagen , blæste det op og blev meget uroligt i vejret. Vi bankede i søen ,op mod Galaxidi og var glade da vi efter mange timer , endelig kunne fortøje ved siden af Navi. På turen videre over imod det Ionske hav, opdagede Helge akselen ikke var lignet ordentlig op og det gav problemer . Da vi langt om længe nåede frem til Nidri, kontaktede vi Konidaris bådværft og kom igen på land. På værftområdet har smeden Elias eget værksted, ham fik vi fat i og før vi havde set os om, var både han og sønnen ombord. De afmonterede skrueaksel, gear, svinghjul m.m. og konstaterede at motorfundamentet var løs og motorophæng var slidte.

Ny udstødningsmanifold.
Ny udstødningsmanifold.

Vi besluttede nu, at båden skulle blive stående på land, indtil vi  skulle flyve hjem d. 29.juni. det havde hele tiden været meningen vi ville hjem. Jeg skulle arbejde frem til midten af august, men på grund af min skade, som bevirkede

Splittet motor.
Splittet motor.

jeg havde problemer med balancen, blev det ikke til noget  ,med arbejdet. Vi fejrede min indtræden i pensionist tilværelsen, med en lille fest, hvor familie og venner ændrede vores og naboens grund til campingplads, meget hyggelig weekend.

Optagelsesfest for ny pensionist.
Optagelsesfest for ny pensionist.
Campingplads i Øster Assels på Engkærvej.
Campingplads i Øster Assels på Engkærvej.o

Tilbage i Nidri , kunne vi nu for tredje gang i år , søsætte Nordstjernen,  i sikker forvisning om, alt nu var godt. Vi fik da også nogle dejlige uger, hvor vi satte kursen imod Zakyntos,  for vi skulle ikke sejle fra området , føend vi havde set skildpaddeøen .Ligeledes sejlede vi ud på vestsiden af øen ,for at se wreckbay, hvor der er strandet et stort smuglerskib, som står helt oppe på stranden. Det var utroligt flot med hvide klipper og azurblåt vand, en bugt som blev besøgt af et utal af turister, der dog kun kunne komme dertil i små udlejningsbåde og turbåde.

Wreckbay
Wreckbay

Vi lagde os ind i havnen St, Nicolaus og lejede en bil, for at køre tur til den sydlige del af øen og nationalparken. Men hold nu op et lgedemarked, tusindvis af turister og dertil hørende gejl, det var helt vanvittigt og langtfra hvad vi havde forestillet os, en nationalpark kunne være. Vi så ikke en eneste skildpadde, de var sikkert længe flygtet og det gjorde vi også, op i bjergene ,hvor vi fandt en skyggefuld plads og nød vores medbragte frokost.Bortset fra alt hurlumhejet, er Zakyntos virkelig et besøg værd.

Nordstjernen for anker i Wreckbay
Nordstjernen for anker i Wreckbay

Efter en dejlig uges ophold og med en god vejrmelding, fortsatte vi  til øen Kalamos, hvor vi igen kunne hilse på Karin og Peter fra båden Navi, samt en anden dansk båd ,Dream fra Kolding. Alle fulgtes vi ad til stranden, for at få en svømmetur, selv de to små hunde svømmede en tur.

Da vi havde brug for kontanter og proviant , fulgtes vi ad til Mitikas på fastlandet. Her kunne vi få bragt proviant ned til båden, således kunne vi købe extra vand ind,det er jo mega tungt at bære. Vejrmeldingen lovede meget vind, så nu var det vigtigt ,at finde en sikker havn, for den næste uges tid. Vi valgte at sejle til Øen Meganisi ind i bugten Athena. Her kunne vi droppe ankeret og bakke ind til kajen, på Mediterranean style. Snart var kajpladserne fyldt op og nu kunne vinden bare komme. Det gjore den sandelig også, men som sædvanlig midt om natten.Vi måtte starte op , for at holde os fri af kajen. Ved opsart kunne vi godt fornemme, motoren havde problemer med at starte, hvilket aldrig plejede at være tilfældet.

Væverske Meganisi
Væverske Meganisi

De følgende dage gik vi tur op til den lille by på toppen, her kunne vi købe garn, ligeledes så vi på turen en dame , som sad og vævede små bordløbere , viskestykker og skuldertasker.  Selvfølgelig måtte vi have et stykke ægte græsk souvenier med hjem, bedre kunne det ikke blive.

Dagen for afsejling kom, Helge ville starte motoren,  men den ville ingenting. Navi gik fra kaj sammen med os ,igen  blev de vores redning. Der blev kastet et slæbetov fra Navi og på ny  fremstod de nærmest som Switzers konkurrenter.

Navi slæbte os de 5 sømil, der var til Konidaris væft og far og søn gik ombord igen , denne gang viste det sig at være et hul inde i udstødningsmanifoldet.  Det resulterede i nyt manifold, fremstillet i Athen af rustfrit stål, planslebet topstykke,  slebet ventiler og nye dysser, så nu føler vi snart , vi har fået en ny motor.

Helge udskifter træværk i cockpittet, under ventetid med motor reperation.
Helge udskifter træværk i cockpittet, under ventetid med motor reperation.

De sidste 14 dage har vi nu sejlet rundt  for egen motor, en fantastisk oplevelse, som vi næsten kun tør drømme om.

Alt ser nu ud til at fungere bedre , end det længe har gjort ,vi håber det kan bringe os til Danmark igen , uden problemer

Om en uge skal vi igen på land  hos Konidaris og d. 18. Oktober vender vi snuden hjemover , for at holde en forhåbentlig dejlig vinterferie hjemme på Mors.

Næste år starter vi ud i maj måned  og sættr kurs mod Italien. Vi satser på at nå Danmark sidst på sæsonen.

Når vi drømmer om Middelhavet, er det om hvide strande, eksotiske landskaber og blåt vand, med skønne temperaturer. Om ikke det var et mareridt, så er drømmene ikke helt  blevet indfriet i år.

Håber I alle må få en dejlig vinter .

Sejlerhilsner Enne og Helge

 

Fra S/y Nordstjernen: Sommerens sidste vers.

En dejlig afslappende sommer går på hæld.

Aftenfoto ind over Poros by.
Aftenfoto ind over Poros by.

Denne søndag morgen, vågner jeg langsomt , ved lyden af vinden som suser i riggen, lidt skræmmende og dog. Nordstjernens trygge rammer , samt d

Flot skib, ved afgang fra Poros
Flot skib, ved afgang fra Poros

uften af Helges nybryggede kaffe, når mig i agterkahytten , en rigtig god o g genkendelig følelse. Der er meldt stiv kuling idag, det kan mærkes på bådens gyngende bevægelser, men vi ligger nu godt forankret her i Porto Kheli.  Endelig en vejrvarsel som stemte, så beslutningen om at skrive lidt på hjemmesiden, bliver gennemført.

 

Skønt vi har ligget på nærmest samme ankerplads, igennem de sidste par måneder, er det alligevel blevet til lidt sejlads. Een af turene er gået til Hydra, ca. 15sømil fra Poros. En dejlig tur, hvor vi havde Jytte og Kurt fra  båden Carba med ombord. Det lykkedes for os denne gang, at komme ind i havnen, hvor vi oven i købet fik plads ved kajen. Hydra er så utrolig populær et sted at besøge, så det gælder virkelig om , at komme ind meget tidligt om formiddagen, hvis man vil sikre sig plads.

Pakæslerne på Hydra
Pakæslerne på Hydra

Det var rigtig hyggeligt at sejle sammen med Jytte og Kurt, ligeledes har de tidligere besøgt Hydra, så vi fik således nogle gode guider. Det blev besluttet at gå op til Elias klostret, 500 m i højden, 4 km. I zigzag opad. Der ventede os frisk vand og delikatesse i form af lokum, da vi efter ca. 2.5 time nåede helt op. Puha det var varmt, skønt vi var startet tidligt om morgenen. Men en fantastisk udsigt ned over Hydra og omkring liggende øer.

Tiltrængt vand og lokumslik til Enne.
Tiltrængt vand og lokumslik til Enne.
Udsigt over Hydra by og bugt.
Udsigt over Hydra by og bugt.

Vores frokost blev indtaget i præsten have , foran klosteret, det var da også tiltrængt at sidde lidt, inden vi igen begav os nedad. Det er lidt specielt, det er fyrreskov vi går igennem , hele vejen . En herlig duft af harpiks, med associationer til den liflige skønne Retsina vin.

På øen Hydra findes kun een specialbil, ellers foregår al transport med æsler og muldyr. Vi overværede hvorledes et fragtskib blev tømt imagefor alt hvad der var, fødevarer såvel som byggematerialer o.s.v. Helt utroligt gik det op ad de stejle trapper, med alt oppakning på ryggen. Den smule forurening de afgiver, bliver klaret lige på stedet. Dyrene bærer selv rundt på deres “toilet” i form af en lærredspose , som hænger ved halen.

Imedens vi var på Hydra, blev der afholdt folkeafstemning. Jytte og jeg gik indenfor to af stederne , for at overvære, hvorledes det gik for sig. Valget foregik næsten som hos os, dog havde de ikke noget valgkort, men et id kort, det var vel forskellen. Observatøren havde også  en plads, således lignede det ,hvad vi var vant til hjemmefra.

Helge i kongestolen, på vej ned fra klosteret.
Helge i kongestolen, på vej ned fra klosteret.
To munke ved klosteret.
To munke ved klosteret.

Nu var det blevet tid til at sejle tilbage til Poros, hvilken en sejllads. Godt nok så det lidt mørk ud , lige fra morgenen af, men ved guder. Næppe havde vi forladt havnen, ca. 10 min. efter afgang, så stod himmel og hav i et.. Vi kunne ikke vende om, søen rejste sig og pludselig havde vi vind af 50 knob, samtidig med det styrtregnede. Vi kunne næsten ikke se en hånd frem, lidt skræmmende, da der jo er så meget trafik af små taxibåde, ind til fastlandet. Vi stak snuden op i søen og lagde os underdrejet, indtil vi langsomt kunne begynde at sætte kurs mod land. Det blev da virkelig en tur, vi ikke lige glemmer, men skidt, det var nogle dejlige dage på Hydra.

Jytte og Enne inde ved klosteret.
Jytte og Enne inde ved klosteret.

Tilbage på ankerpladsen ved Galatas’ fortsatte vi med vore træning i motionscenteret, samtidig med, vi begyndte på de gøremål, som skulle gøres før hjemrejse.

Efterr træning en af dagene, gik vi til Lidl for at handle, her købte jeg også lidt hundemad, til en af hundene, som altid fulgte os. Efter at have åbnet dåsen og givet hunden sit mad, ville jeg lige hjælpe den med at få det sidste mad ud af dåsen, men kors, det var jo dog for dumt, hunden bed mig, den troede selvfølgelig ,jeg ville tage maden fra den. Heldigvis havde jeg for en måned siden , været på hospitalet, med et dumt brandsår og netop fået en stivkrampevaccination , så det gik ikke så galt endda.image

De sidste par uger, har vi ligget til kaj i Poros. Her er så rig lejlighed til at hilse på de andre danske både ,som ligger her. En af dagene,havde vi en lille hyggelig grillaften på kajen, vi har jo stadigvæk temperaturer på ca. 24 grader, så vi kan endnu glædes over at side ude om aftenen, nogle gange lige med en trøje på.image

Vandet er forsat dejligt varmt, så derfor gik jeg en dag hen til kirken, ved klipperne for at bade. Havde taget mine badepigsko på, men alligevel gled jeg på næstsidste trappetrin før vandet, vred rundt på knæet og faldt  ud i vandet. Således er tilstanden nu den, efter røntgen på klinikken, ledbåndet på indersiden er beskadiget, jeg har fået en skinne på, som skal sidde der til jeg kommer hjem, så må vi se nærmere på det , til den tid.

Optræk til uvejr , ved afgang Hydra.
Optræk til uvejr , ved afgang Hydra.

Før afgang igår fra Poros, gik Helge op til Port Police, for at få stemplet vores Dephka. Det er et dokument, vi skal have stemplet en gang om året. Sidste år havde vi problemer med at få det stemplet i Koilada, men da forlangte port police, vi skulle have dokumentation med underskrift fra Lekkas skibsværft. Det ville Lekkas ikke give os, vi formoder det var fordi, de jo ikke betaler skat, og dermed ikke risikere at blive taget for skattesvindel. Milde himmel, da Helge fremviser vores Dephka, med det manglende stempel, ja så bliver Port police helt umulige. De ville ikke give os et stempel for i år. Vores forsikringspapirer er på dansk og engelsk, men de skulle åbenbart også være på græsk. Ja det korte af det lange er, de ringede til den danske kontaktperson for FTLF, stak Helge røret og sagde” han taler dansk” . Har du ingen forsikring siger Jan som han hedder, jo selvfølgelig har jeg det, svarer Helge. Nå, men så giv mig lige politiet igen, ja ok.  “Sæt dig ned og vent her, så kommer Jan”  Betyder det, I så vil give mig et stempel, spørger Helge? Nej det vil vi ikke, siger politiet. Du kan forsøge ved en anden havn, og høre om de vil stemple dig!’!!!!!!!!! . Må jeg så godt gå ?, spørger Helge. Ja du kan gå .

Det var da lige en sidste reminder på ,hvorledes det officielle Grækenland fungerer hernede.

Vi er helt med på, vi skal følge reglerne i de lande vi anløber, hvilket vi også prøver på. Men hvorfor er de istedet ikke konsekvente, siger vi skal købe et nyt Dephka? Ja vi forstår nemlig ikke , hvad er det nu , de vil have vi skal gøre?

Det var sommerens sidste indslag fra Nordstjernen. På lørdag skal vi på land, næste lørdag flyver vi hjem, det ser vi frem til.

Så prøver vi næste år , om vi kan få en ny Dephka, eller et stempel.

V

Globetrotterne er blevet stationære.

Nordstjernen og vi har været en tur på Epidauros , hvor vi har snorklet over den sunkne by. Der er kun omkring  1 m. dybt,  over de resterende mure, gader og krukker , som vi endnu kan se. Hvis I har lyst , kan I logge ind på Google Earth  og finde det der. Selve Epidauros by, en en skøn lille plet , med appelsinlunde, oliventræer. Ligeledes ligger endnu et amphi teater, samt en del bygninger , der er under udgravning. Disse steder hører sammen med, den gamle sunkne by. Spørgsmålet hvorfor er byen sunket? Dette har vi søgt at finde svar på mange steder, men uden held. Skulle nogle af jer , der læser dette indlæg, have svaret , må I gerne sende det til os under kommentarer.

Klosteret på Ægina
Klosteret på Ægina

Vores næste destination  var Ægina, en ø i den Saroniske bugt, som farvandet syd  for Athen, bliver kaldt. Der er nogle timers sejllads imellem

, et dybt farvand på omkring 300 m. Selvfølgelig var vi ude at bade, een

Pistacietræ fra Ægina.
Pistacietræ fra Ægina.

ad gangen, en  dejlig fornemmelse at tænke på den store dybde ,i dette flotte blå vand. At få en plads inde i havnen, var helt umuligt, så vi ankrede op , i bugten syd for havnen. Kun en kort distance ind til land, med gummibåden.

Vejrmeldingen tjekker vi altid før vi ankrer, alt så fint ud vejrmæssigt. Vi var de første på ankerpladsen, men før mørket faldt på, var vi ca. 10 både der havde droppet ankeret på 2 – 6 m. vand.  Inden vi gik til køjs, fornemmede vi en anelse tiltag i vinden, men ikke at det vakte bekymring ,hos nogen af os. Jeg (Enne) sover altid med ørepropper, da jeg ikke magter, at lytte til hunde der gør’,larmende musik, vindmøllen som drøner rundt, på toppen af mesanmasten. Altså en fredelig søvn, indtil båden, denne nat, gjorde nogle underlige bevægelser. Så kan det nok være , der kom fart på fru Kastrup. Der stod en voldsom sø ind i bugten, vi havde revet os løs, ankeret havde sluppet bunden , hvor der var meget søgræs ,hvilket sikkert har været årsagen til, ankeret aldrig har haft rigtig fat. En halv meter under kølen, var hvad der var. Ned at ruske i skipper Kastrup, for ham kan jeg jo ikke bare kalde på, han tager høreapparaterne ud om natten og hører derfor intet. Men Helge var hurtig oppe, begge vidste vi lige hvad der skulle ske, frem med projektøren, gang i motoren , op med ankeret og så bare afsted. Besætningerne på de  andre både var  vågne, flere lå også og drev, men de blev på ankerpladsen, var sikkert betænkelige ved at skulle ud i søen. Vi satte kursen imod Poros, der vidste vi, uanset hvilken vejrtype, så var der læ at finde. På strækningen imod Poros, passerede vi halvøen Methana, her  kom vi i læ for vinden. En dejlig oplevelse at fornemme den varme luft i natten ,fuldstændig  stille og stjerneklar ,pludselig kunne vi høre delfiner.  Det gav os flash back til de skønne natsejlladser, vi havde på vores jordomsejling.  Vi fik, trods en noget hektisk start, på denne lille natsejllads, en dejlig tur ud af det. Pludselig at kunne mærke, på en helt anden måde, vi lever. Klokken var 05.00da vi ankom til Poros og kunne droppe ankeret i en stille bugt.

Flot skib, ved afgang fra Poros
Flot skib, ved afgang fra Poros

Ægina blev ved med at dukke frem, for vi havde jo besluttet at leje en bil på øen, at køre rundt, for at se den øvrige del af øen og ikke kun byen. Således, da vi vågnede ved middagstid næste dag, satte vi igen kursen til Ægina. Denne gang anløb vi den lille havn Perdika. Et smukt sted ,som vi også havde anløbet sammen med pigerne. Det bør indskydes , før afgang fra Poros ,så vi igen , de nye vejrmeldinger, for det kommende døgn, den så fine ud. Vi var heldige at få en plads. Før  aften var alt optaget i havnen, en del ankrede op uden for havnen. Da vi sad og spiste på tavernen om aftenen, tiltog vinden pludselig, søen begynde at komme ind i havnen. Bådene ude fra ankerpladserne forsøgte at presse sig ind i havnen, hvilket resulterede i de tre inderste både , fik deres ankre revet op. Puha dada, kaos i havnen, vi blev bedt om ,at låne et af vore fendere ud ,til en anden båd, som som ikke kunne fendere af, hvilket vi selvfølgelig gjorde. Det var dog kaotisk, vi havde ankervagt til kl. 05.00om morgenen, her begyndte vinden at ligge sig. Da vi ville hente vores fender, fra motorbåden , som havde lånt den, benægtede de at have fået den. Ja , sådan kan det gå, lidt ærgeligt, men det er hvad der sker.

Vores lille lejede bil til turen.
Vores lille lejede bil til turen.

Ja, hvad gør vi så nu, vi sejler op til Ægina by engang mere, her er vi så heldige ,at få en plads i marinaen, hvilket ellers nærmest er umuligt. Endelig kunne vi køre en dejlig tur , rundt på øen. Her så vi mandeltræer og pistacie træer, hvilket Ægina er kendt for. Ligeledes så vi rester fra byen med de 360 kirker, en kirke for hver dag i året. Badetøj har vi altid med, så en herlig svømmetur blev det også til. Nu indfandt roen sig, vi blev i havnen yderligere 2 døgn, det var dejligt at få noget roligt og tiltrængt søvn.

Udsigt fra Ægina, med en lille mølle.
Udsigt fra Ægina, med en lille mølle.

Egentlig havde det været vores hensigt ,at sejle videre til Salami , for der at opleve atmosfæren, hvor  Perserne og Grækerne sloges i år 480bc. Men endnu en varsel om hård vind i området, fik os til at ændre beslutningen, hvorfor vi i stedet, endnu engang sejlede ned til Poros.

Aftenfoto ind over Poros by.
Aftenfoto ind over Poros by.

Her i Poros har vi bestilt et nyt ladeapperat, den får vi på fredag, den gamle var over 20år, så meget længere kan det vel ikke holde.  Ligeledes har vi sendt gummibåden til reperation, den skal have en ny bund. Så forleden dag, da vi skulle i motionscenter, havde vi pustet vores extra lille plasticbåd op, og gjort den fast inde på land. Men da vi kom tilbage med tasker , varer og is, ja så var der nogen der havde piftet båden, således måtte vi gå tilbage til byen , med  plasticbåden , årer og alt hvad vi ellers havde og så i stedt købe en taxabåd, der kunne fragte os ud til båden.. Da vi aldrig har oplevet sådan noget tidligere, var vi vel både skuffede, kede og vrede.

Roklubben med tilhørende campingplads, ud for vores ankerplads.
Roklubben med tilhørende campingplads, ud for vores ankerplads.

Vi har nu besluttet at blive her , den næste måneds tid, hvorfor vi har meldt os i motionscenter, det har vi virkelig godt af. Så kan vi sejle nogle mindre ture ,engang imellem når vejret ellers vil.

Vi  vil også benytte tiden, til at få ordnet forskellige ting på båden. Sådan en hverdag kan vi sagtens nyde , i de her så skønne sommer temperaturer på 27-28 grader. Vi modtager gerne kommentarer .

Mange sejlerhilsner

Enne og Helge

 

S/Y Nordstjernens første rejsebrev 2015.

Denne sommer, er vores sejllads startet meget sent, grundet skipper skulle have nye briller, efter en operation for grå stær. Alting tager tid , som en god ost. Synet er også blevet fint, så det var hele ventetiden værd.

Nordstjernen er her i forsommeren, blevet færdigbehandlet for osmose, på værftet i Koilada. Hvorledes resultatet er blevet, må vi afvente og se , når vi kommer på land igen.

Vi kom i vandet igen d. 26.juni, en sand fornøjelse atter at være flydende. Kursen blev nu sat imod L

Pigerne hviler efter 1000 trin op i Naflion"
Pigerne hviler efter 1000 trin op i Naflion”
Acr.. Korinth
Acr.. Korinth
Korinter kanalen
Korinter kanalen
Naflion
Naflion

avrion, en havn sydøst for Athen. Herfra lejede vi en bil til lufthavnen, for at hente pigerne Sanna, Sissel og Karoline. Hvor var det dejligt at se dem , de skulle

Karoline i ringen
Karoline i ringen
Epidaurus
Epidaurus
Karoline foran Guden Æskolaps i Epidaurus
Karoline foran Guden Æskolaps i Epidaurus

nu sejle med os i 14 dage.

Ruten  for sejladsen med pigerne, var nærmest lagt på forhånd, da der var

Glade piger ombord på Nordstjernen
Glade piger ombord på Nordstjernen
Springvand i Korinth
Springvand i Korinth

hårdtvejrsvarsel for de kommende 4-5 dage. Vi ville forsøge , at få så god en oplevelse som muligt , ud af pigernes tur. Derfor sejlede vi ind til Ægina dagen efter, de var kommet ombord.  Dette område kaldes af sejlere “kravlegården” hvor der for det meste ,er behagelige vindforhold. Det blev til et stop på Æginas sydkyst, hvor pigerne hoppede i det varme, flotte vand i bugten Pirgos, for derefter at fortøje i en lille havn Perdika. Her spiste vi græsk salat på en lille Taverne, alt imedens vi betragtede den flotte solnedgang.

Vagter ved det Græske parlement
Vagter ved det Græske parlement
Os alle ved Akropolis
Os alle ved Akropolis
Templet på Akropolis
Templet på Akropolis

For nu at komme endnu mere i læ, sejlede vi til Poros og lagde os for anker i Russian Bay , hvor vi igen sprang i vandet allesammen. Under vores sejladser, hyggede pigerne sig med læsning eller musik fra IPhone , oppe på dækket, godt indsmurt i solcreme. Trods deres endnu sarte sommerhud, klarede de sig , uden solskoldning.

Adgang til internettet, klarede vi ved, at pigerne lokkede sig på vores net ca. en time om dagen, så det tror vi nok , de syntes var ok. Vi har vort abonnement 3like Home , med hjemmefra ,det giver os ubegrænset telefon til alle danske numre, samt fri SMS og 5 GB, på hvert vort abonnement. Hastigheden er lidt langsomt , men acceptabel til at modtage post og læse nyheder.

Efter at have ankret i Russian Bay ,fortøjrede vi til kaj i Poros. Det var lige noget for pigerne, mange shoppe muligheder, utallige unge mennesker og musik. Frisk vand på kajen, så håret kunne blive vasket grundigt, det kan jo være et problem, når man er til søs og ikke tilkoblet det lokale vandværk.

Der sejler små passagerfærger imellem øen Poros og Galatta. Det benyttede vi os af og tog turen over på den anden side, for at leje en bil, til næste dag. Vi kørte en tur til Epidaurus  , for at vise pigerne det store teater og et oldgammelt heeling sted, hvor lægekunsten tog sin spæde start . Man kan i den forbindelse nævne Æskulap, som var Gud for lægekunsten og blev tilbedt i området. Sissel gik et et tidspunkt, lidt sine egne vegne , men pludselig dukkede hun op, nok lidt overrasket og hun udbrød” Jeg så en sort slange”. Tilsyneladende tog hun det helt roligt, ofte har Helge og jeg snakket om, hvor underligt det er, vi aldrig er stødt på en slange, i disse mange stenede tørre områder. Men de findes altså, dog ikke da vi gik tilbage, for at se ,om den stadigvæk var der.

De næste par dage tilbragte vi i Poros, med shopping, badning og læsning. Efterfølgende sejlede vi over til Hydra, men der var igen ,et af de utallige sejlertræf , med et utal af både inde i havnen. Det var håbløst at få en plads, istedet fortsatte vi til en smuk bugt, hvor vi snorklede og svømmede i det klareste flotte vand. Da vi nu ikke kunne komme ind til Hydra, besluttede vi os for at sejle til Porto Khelli. På strækningen her, havde Karoline placeret sig på dækket, med en god bog , helt oppe i stævnen, Sissel var heldigvis nedenunder dæk, ved at finde lidt lækkerier. Sanna sad og læste i cockpittet , vi bliver mødt af hækbølgerne, fra en passerende kæmpestor motorbåd, som sejlede med fuld fart, uden hensyntagen til andre. Helge forsøgte at gå op i bølgerne, men lige lidt hjalp det. Vi fik vand på dæk, i cockpit, i pigernes køjer, det var som en tsunami . Pludselig dukker Karoline frem oppe fra dækket, drivvåd og hun siger ” min bog er bare væk”ja den lå og sejlede i vandet nede ved cockpittet, heldigvis skete der ikke andet, men en meget hensynsløs adfærd, var vi enige om.

Porto Khelli er som altid ,et af vore ynglingssteder at ligge for anker i bugten , ved kirken. Her blev vi natten over og sejlede dagen efter til Koillada, bare for at vise pigerne stedet, hvor båden nu har stået på land de seneste 3år. Pigerne skulle selvfølgelig ud at bade, men lige pludselig stod Sissel bare på båden igen , hun havde set en krokodille, det var hun sikker på, lige ved siden af hende. Ja måske lignede det en krokodille, men det var istedet 2 store fine skildpadder og de er trods alt, knapt så farlige, men sjov var det helt sikkert, syntes vi andre. Det var da en kæmpe oplevelse for pigerne ,at se disse dyr i deres rette element.

Endnu en dejlig oplevelse, fulgte næste dag. Her var vi på vej til Vivari bugten, Karoline sidder i cockpittet og pludselig stammer hun ” der , der er noget derude i vandet” , jo det var en flok store delfiner, som legede for boven af skibet ,et glædeligt syn for os alle, det får vi aldrig nok af.

Sidste stop med pigerne var den gamle hovedstad Naflion, her tog vi igen de 1000 trin op på borgen, men inden da havde Sanna besluttet sig for at lade lokkerne falde, så alle gik vi med hende til frisøren.  Vi lejede en bil dagen før pigerne skulle hjem og kørte en tur op til Acr Corinth, så Korinther kanalen fra oven og sluttede med en badetur ved den skønne strand Lautraki, på nordsiden af Korinth kanalen..Sidste dag kørte vi afsted til Athen, hvor vi så Akropolis og livvagterne ved det græske parlement.

En oplevelse for pigerne og os , som vi aldrig glemmer. En sejlerferie med både lidt kultur og tid til afslapning.

Efter pigerne nu er rejst hjem, er vi igen kommet til Poros, her har vi så haft lidt problemer med påhængsmotoren, den har Helge så nu skiftet impeller på, således fungerer den igen. Nu er det så strømforsyningen , som driller lidt, men det ser også ud til at blive løst.Igen er der  en strong Wind warning, når det er overstået, sejler vi igen mod Ægina og Epidaurus.

Vore planer for resten af sommeren er meget løse, vi gør det vi syntes vi har lyst til. Tager rundt og ser på nogle af de små øer vi endnu ikke har set,  og ellers bare afslapning..

Grækenlands økonomi er naturligvis et stort emne bland sejlere, alle forsøgte vi at hæve penge, så vi havde beholdninger, før afstemningen. Vi har jo ikke været berørt, alle turister kan hæve penge, hvis der er flere penge i automaten. Men nogle af dem vi sejler sammen med , har gået forgæves efter penge, men i det store hele ikke et problem for os.

Men vi er mange der ikke tror på Grækernes adfærd ændrer sig, som nu ,hvor det er kommunen der skal opkræve pengene, for havneafgifter, ja så får vi en regning på 12.00 € hvor vi betaler 22.00 €, altså de 10.00€ stikker de lige i lommen, og det er det offentlige. Momssatserne er endnu ikke ændrede, mange kvitteringer laves fortsat bare på en lap papir. Vi har ligget ved kajen i Poros i 4dage hvor hele havnen var fyldt med både, der lå uden på hinanden. Ingen gad opkræve havnepenge, for hverken plads, vand og el, det går jo bare ikke. Vi har en opfattelse af, befolkningen modarbejder, den afgørelse der er truffet med EU. Det bliver spændende at se, hvorledes alting kommer til at udarte sig fremover.

Det var lidt fra Nordstjernen, fortsat god sommer til jer både ude og hjemme.

 

 

 

 

 

 

 

Volos-Meteora.

D. 01-09-2014.

De nordlige Sporader ,  er slut for denne gang. Vi fortsætter ind i Volos bugten, hvor vi i første omgang , dropper ankeret  ved den lille ø Palio Trikeri, med agtefortøjret liner ind til nogle træer. I den skønne lille bugt, fik vi rig lejlighed til ,at snorkle og svømme i bugten. Vi traf nogle søde mennesker på vores egen alder, de kom også ude fra Sporaderne  og damen har en boghandel  i Khalkiis, så nu må vi se ,når vi kommer så vidt, om vi kan finde hende på  strøget.

Nordstjernen agtefortøjret til et træ i  på øen Palio Trikeri.
Nordstjernen agtefortøjret til et træ i på øen Palio Trikeri.

Efter nogle skønne afslappende dage i denne bugt, sejlede vi op til Volos, hvor vi fortøjrede langskibs til kajen og alle fendere ude og extra tovværk med kødben i . Ligeledes blev der indkøbt to store orange fendere ( som Kurt’s) selvfølgelig, for nu skulle Nordstjernen overlades til sig selv, så hun skulle passes på. Ved siden af os, lå en tysk båd og han lovede at tilse, både fendere og fortøjningerne i de dage vi var væk. Vi forsøgte at leje en bil, men det var håbløst her i feriesæsonnen. Gik tilbage til båden , næste dag ringede vi til Budget Car Rental, her kunne vi så på trejdedagen hente en bil, til 50 € pr./dag, alle de andre steder var prisen for tre dage 175/200 € for tre dage. Vi syntes det er dyrt for tiden, men da det er højsæson her, er de ikke til at forhandle med.

Første hånds indtryk af Meteora.
Første hånds indtryk af Meteora.

 

Vi begav os nu på vej mod Meteora, hvor vi skulle op at se alle klostrene fra det 1400-1600 århundrede, bygget lodret op på nogle gigantiske klipper.  Vi havde ca. 150km. at køre, en stor del af vejen , var fint motorvej ( betalingsvej) .

Klipperne er opstået ved , at jordpladerne i gammel, gammel tid, er blevet skubbet sammen, hvorved , det har presset havbunden op, som således nu står tilbage som nogle himmelragende søjler, betagende, dragende, fuldkommen ubegribeligt og smukt. Det skal ses, er vanskeligt at forklare.

Et af klostrene på Meteora
Et af klostrene på Meteora

Først skulle vi lige have fundet et overnatningsted ,for de næste to nætter . Klog af skade valgte vi ikke at bestille på forhånd, vi fandt et dejligt hotel  Doupiani House, på det højste punkt , i den lille by Kastraki.  Her kunne vi både morgen og aften , sidde og betragte disse helt fantastiske omgivelser. Der er tror jeg, nogle og tyve klostre, men der er kun seks af disse, som er åbne for publikum. I gammel tid , var de beboet af mange munke , men idag er der kun fra 2 munke og op til seks munke som de fleste. Det ene af disse klostre, er et nonnekloster og her bor forholdsvis mange  flere nonner, men vi blev ikke klar over, hvor mange det egentlig var.

Endnu et kloster. I Meteora.
Endnu et kloster. I Meteora.

I fordomstid, blev alting hejst op i et net/stol, både mennesker og materialer . De sagde dengang, hvis vor herre vil, ja så knækker tovværket!

Det blev til besøg på  fem af klostrene , den første dag. Vi har absolut ingen tal på trappetrinene, men hold nu op, vi var da bare færdige, efter alle disse bestigninger og så i denne hede. Jeg havde troet , det måske var lidt køligere i højden, men det var lige modsat 38 grader! puha! der blev drukket vand i store mængder. Der var så mange busser og biler overalt, uanset hvor vi spejdede hen, var vejene fyldte med bilerne, som kom lang vejs fra.

Helge i skørt og kasket.
Helge i skørt og kasket.

Når vi skulle ind i klostrene, skulle vi have skørt på, men kun i et af klostrene ,skulle mændene bære skørt. Ellers var det kun damerne, der skulle have skørt på. Helge strøg høfligt kasketten, når han begav sig ind i kirkerne. Vi kunne have ønsket at komme i kontakt med munkene, eller for så vidt nonnerne. Men de var der ikke, kun nogle få og de havde nok at gøre, med at servicere os alle sammen.

Når munkene har været “i lære” på et af klosterne i Meteore, slutter de af med , at komme ud på klostrene på Athos halvøen. En helt anden historie for sig, trods alt. Hvad der i sin tid for mange hundrede år har drevet, disse munke op ad klipperne, ja det kan vi kun gisne om.  Men helt sikkert roen og stilheden, muligheden for fordybelse i troen og nærheden til Gud .

Kloster  Meteora.
Kloster Meteora.
Os to, på klippetoppen, Meteora.
Os to, på klippetoppen, Meteora.
Kloster i Meteora
Kloster i Meteora

 

Gangbro over til klosterne .
Gangbro over til klosterne .
Prydhave ved nonneklosteret.
Prydhave ved nonneklosteret.
Solnedgang over Meteora.
Solnedgang over Meteora.

 

Kloster taget ved solnedgang.
Kloster taget ved solnedgang.
Bomuldsblomst
Bomuldsblomst
Knoppen på en bomuldsplante.
Knoppen på en bomuldsplante.

 

Enne plukker bomuld.
Enne plukker bomuld.

Der er flere foto’s på galleri siden.

Vi tog op på en af udsigtspunkterne den ene aften, for at betragte solnedgangen og havde medbragt flutes og ost samt drikkevarer. Troede vi havde fået en smart idee, hvilket vi da også havde, men hold nu, der stimlede sammen af turister, med fancyfine  Kameraer med store linser. Det var klart et udflugtsmål også om aftenen. Vi var helt “høje”efter denne aften og alle disse oplevelser, virkelig vidunderligt, at kunne frydes over sådanne store kolosser, som rager ud af ingenting.

Vi er taknemmelige for, vi overhovedet, har kræfterne og muligheden for , at komme til at opleve sådan noget som Meteora.  Det er en uforglemmelig oplevelse. Det har været al sveden , pusten og stønnen værd, som vi siger, vi har jo så godt af det.

I fredags efter vi havde set det sidste kloster, satte vi snuden mod Volos. På returvejen valgte vi en anden rute, altid dejligt at se noget andet.  Her oplevede vi der blev høstet og transporteret tobaksblade. Ligeledes opdage vi, at det var et stort område med bomuldsplanter vi kørte igennem.  Det var vi slet ikke klar over, de dyrkede bomuld i Grækenland. Sikke dog nogle fine planter med blomster og store knopper, samt dejligt blødt bomuld, som var klar til at blive høstet.

 

Ca. 50 km. Før vi var fremme ved Volos., dukkede et stort IKEA varehus op, vi var sultne , så en gang svenske kjøtboller, kunne godt glide ned. Men altså, nogle voldsomme dimentrale  modsætninger, fra Meteora’s  klostre  til IKEA varehus, det var lige lidt svært at omstille sig  til. Nordstjernen havde det fint , da vi sidst på dagen fredag, vendte tilbage, efter nogle spændende, betagende dage ved Meteora. Nu ligger vi fortsat i Volos, afventer blæsten tager af, før vi begynder at sejle ned i strædet imellem Evia og det Græske fastland.

 

 

Limnos – De nordlige Sporader .

Ankerpladsen foran Byen Mirina,Limnos, taget oppe fra borgen.
Ankerpladsen foran Byen Mirina,Limnos, taget oppe fra borgen.

Volos D. 31-08-2014.

Limnos er en større ø, som ligger lidt øst for de nordlige Sporader.  Øen er meget gold, nøgne klipper, kun meget lidt beplantning. Til gengæld har øen nogle flotte dybe bugter, hvor man ligger godt beskyttet for Meltemien,Ligeledes nogle skønne badestrande. Der er ikke særligt mange turister på øen, skønt der dog lå et cruisingskib ,da vi besøgte øen. Her kan man finde ro og afslapning , uden alt for meget halløj , i ( syntes vi )meget smukke omgivelser. Byen har nogle fine  smalle gader , overdækkede med flotte slyngplanter og blomster, mange små forretninger. Om aftenen kan man sætte sig på tavernerne  , bag den store belyste klippe og betragte solnedgangen, eller gå en tur op til  ruinerne,fra en gammel borg.

Helge som silhuet i solnedgang , på stranden ved Mirina, Limnos.
Helge som silhuet i solnedgang , på stranden ved Mirina, Limnos.

Når vi nu sejler heroppe i det nordlige Ægæerhavet, kan vi tage nogle mindre distancer  og helt afpasse vejrmeldingerne , som kommer. For i perioder blæser der en kraftig Meltemi vind og da er det bedst at kunne komme i læ.

 

Vue over strandpromenaden Mirina.
Vue over strandpromenaden Mirina

 

 

 

 

 

 

 

Enne på sejltur i gummibåden trukket af Nordstjernen , vi leget lidt undertiden .
Enne på sejltur i gummibåden trukket af Nordstjernen , vi leget lidt undertiden .

På Limnos , sagde vi igen farvel til Carba. Under  sejladsen hertil, havde Kurt taget billeder af Nordstjernen, noget som er lidt vanskeligt at gøre selv.

Nordstjernen med alle sejl sat, på vej mod Limnos
Nordstjernen med alle sejl sat, på vej mod Limnos

Indtil nu, har vi ikke mødt ret mange sejlbåde. Men her hvor vi nærmer os de nordlige Sporader, dukker det ene flotte skib ,efter det andet op . Det er et yndet sejlladsområde, vi nu bevæger os ind i. Det er fortsat feriesæsson her i Grækenland, mange af bådene her, er græske  både, med grækere ombord. Hvor imod, da vi sejlede i det Ionske hav, da var det næsten udelukkende englændere og så vi andre .

 

Vi ankom til bugten Planitis, en virkelig smuk bugt, på øen Panayia, med total beskyttelse mod alle vindretninger. Her ville vi gerne have ligget i flere dage, men da provianten var ved at slippe op, var det en nødvendighed at finde et sted , hvor vi kunne proviantere. Det blev på øen Alonissos , den sydlige del, hvor vi i byen Patitiri fandt gode indkøbsmuligheder. Her vrimler også med udlejningsbåde og en del færger ,samt flyvebådene.  Vi havde ankret  i selve havnen, men allerede næste dag , hev vi ankeret op, da det var temmelig uroligt at ligge der.

Problemer er til for at løses, ihvertfald for nogen. Men for Helge ,så var det ,at jeg kunne lugte noget ,der lugtede som brændt gummi, da SLET ikke noget problem. For Helge har mistet sin lugtesans-altså nogle gange, ja-så lugter det jo ikke!Hver gang vi havde kørt lidt med motoren, påpegede jeg, NU LUGTER det altså igen. Ja, hvad sker der så, lige udenfor klipperne , tæt på kysten, wupti -så sprang kileremmet. Nu var det vigtigt ,at jeg bare var helt tavs, det kan jo knibe-men ved fælles hjælp, lykkedes det os at vælge en bugt, hvor vi bare kunne sejle direkte ind og så droppe ankeret. Nå ja, heldigvis så er Helge en handymand og i løbet af kort tid, havde han skiftet kileremmet. Så afsted igen, kurs imod Agnondas, et mils penge væk. Puha- altså Helge , jeg syntes det lugter og umiddelbart efter, sprang kileremmet så igen. Nå, nu var vi næsten ud for indsejlingen til havnen, så det gik, uden motoren blev for varm. Jamen jeg forstår da ikke helt hvorfor, men jo-  kileremmet Helge havde købt, passede ikke, hvorfor han istedet havde skiftet det ud ,med et brugt et. Ja, ja, klog af  skade gemmer vi alting, så vi har flere brugte kileremme og indtil vi finder et som passer, sejler vi igen med et brugt et.

 

Foto af den lille havn i Agnondes, taget da vi var på tur i bil..
Foto af den lille havn i Agnondes, taget da vi var på tur i bil..

Vi er så kommet til øen Skopelos. Der er meldt en meget kraftig Meltemi vind, vi ligger som vist her på fotoet, i Agnondas, på den sydlige kyst. Men det blev kun til to dage, i denne skønne lille havn. Helge vågnede en nat og dønningerne stod bare ind i havnen, så der var dømt ankervagt. Selv klarede jeg at sove til kl.06.00 hvorefter jeg overtog vagten.  Men puha vi havde lagt Nordstjernen langskibs, Gud ske tak og lov, vi havde stævnen op imod søen, så det gik endda. En af motorbådene rullede fuldstændigt vanvittigt, de havde agtefortøjret til kajen, fik derved søen ind på siden,hvorfor de ikke flyttede? Ja – de havde åbenbart problemer, der kom mekaniker ombord tidligt morgen. Men da vi selv lod trosserne gå ,var de fortsat inde ved kajen. Heldigvis havde vi været lidt forudseende og fendret extra af, men denne oplevelse kunne vi godt have undværet.

Panormou bugten
Panormou bugten

Vi vidste godt , det nu kunne blive vanskeligt , at finde en lukket bugt , for de næste 3-4 dage. De fleste af bådene var fortrukket og havde sikret sig. Men glade var vi, da vi fandt netop en plads med agterfortøjring ind til klipperne , i Panormoubugten. Det viste sig hurtigt, der var rift om pladserne, det var skiftedag for udlejningsbådene. De havde måske ikke som vi andre, fulgt med i vejrudviklingen, så noget af en overraskelse, at komme ned til. Hold nu da op, når de forsøgte at droppe ankrene, lykkedes det dem ofte ,at rive vi andres ankre fri, så der blev for vort eget vedkommende ankret om 2 gange. Andre de råbte og skreg og pegede, her er mit anker o.s.v. Fuldstændig grinagtigt i alt kaoset. En udlejningsbåd med mange turister, formåede dog at bakke op i vores nabobåds ankerkæde, virkelig heldigt for ham ,skruen ikke gik i stykker. Så kunne man syntes, jamen hvorfor ankrer de ikke bare i selv bugten, men der er alt for dybt, man skal helst have 5 x ankerkæde ude, det kan være svært hvis der er 20 M. Ja men ,det blev trods kraftig vind, til nogle skønne dage, med snorkeldykning og lange svømmeture, så det kan anbefales at benytte denne bugt, hvis vinden melder sin ankomst.

Vinden havde lagt sig, det var blevet d.18.august og vi kunne sejle op til Skopelos by, på nordkysten af øen.

Udsigt fra kirken udover kajen i Skopelos by.
Udsigt fra kirken udover kajen i Skopelos by.

Vi havde set frem til , at besøge Skopelos, da det er her Mama Mia er optaget. Det blev en fantastisk flot oplevelse, ikke kun selve Skopelos by, og Mama Mia kapellet på klippeøen Ioannis. Men i det hele taget, er det en dejlig rolig stemning  , som spreder sig på øen. Vi fortøjrede med agter til kajen, fik koblet vand og strøm til, så var vi klar til oplevelser. Det skal nævnes, man kan ikke ligge her i havnen, hvis der er en nordlig vind, men den er altid varslet, så der er mulighed for at sejle over på den sydlige kyst, før vinden kommer( normalvis)

Her er mange turister, sejlbåde som os, tuistbåde fra de andre øer. Men da det ofte kun er endagsturister , falder der en herlig ro på byen  om aftenen. Vil man besøge  Skopelos, kan man vælge at flyve til øen Skiatos, kun få sømil derfra og så komme videre med båd, ganske enkelt. Virkeligt et besøg værd, noget så smukt og rent.

Enne ved en af de mange kirker i Skopelos by.
Enne ved en af de mange kirker i Skopelos by.
Helge betragter de flotte røde tage som dominerer i Skopelos by.
Helge betragter de flotte røde tage som dominerer i Skopelos by.
Opstigning til en af de mange kirker på rad i Skopelos.
Opstigning til en af de mange kirker på rad i Skopelos .

Vi foretog en bustur, op til den nordlige del af øen , til byen Lautraki. Gik på lidt sightseeing , alt imedens kom en katamaranfærge ind i havnen, hvilken sømanden selvfølgelig syntes, vi skulle tage tilbage til Skopelos, når den kom igen om nogle timer. Altså gik vi hen for at købe biletter, det var forholdsvis dyrt, når vi lige havde kørt med bussen til 4.00€ pr.pers. Så måtte vi her betale 13.00 €  stk. Nå men så må vi i banken og hæve nogle penge, men nej, her var ingen hverken bank eller hæveautomat. Nå skidt, så nøjes vi med en vand til deling og lidt brød, så rakte pengen alligevel. Det var trods alt et flot område, som vi kunne nyde synet af, de næste par timer.

Næste dag lejede vi en bil og kørte ud til Mama Mia kapellet, på klippen Ioannis. Det kunne vi nikke genkendende til, fra filmen vi så sidste år. Højt oppe på klippen, den flotte hvide kapel, med tilhørende bygninger,så betagende smukt, omkranset af flot tyrkis vand. Vi kunne næsten ikke slippe det, men skulle jo tilbage igen, det ville tage noget tid, for det var nogle små snirklede veje, vi skulle køre på.

 

 

Mama Mia kapellet
Mama Mia kapellet
Mama Mia kapellet
Mama Mia kapellet

image Udsigt fra Mama Mia kapellet.

Opstigningen begyndt.
Opstigningen begyndt.
Klippen Ioannis, med Mama Mia kapellet , taget fra søsiden , ved afsejling.
Klippen Ioannis, med Mama Mia kapellet , taget fra søsiden , ved afsejling.

Før vi afsejlede fra Skopelos, havde vi en aften været inde at spise på en restaurant, som er ejet af en dansk/græsk  kvinde og hendes mand. Dejligt at høre hende berette om, hvorledes hun var kommet til Danmark , som  3 årig , med sine forældre .Var så blevet rejseguide i Grækenland, hvor hun havde truffet sin græske mand , giftet og bosat sig på Skopelos

Hun talte selvfølgelig både flydende dansk og græsk, alligevel fortalte hun, når hun var i Grækenland blev hun betragtet som dansker, og visa versa når hun var i Danmark. Et tilbagevendende problematik.

Vi satte nu kursen mod Skiathos, på strækningen stoppede vi op ved Ioannis klippen, for at tage nogle sidste foto’s.

Under indsejlingen til Skiatos bugten, fik noget af et chok, da Star Tour ’s fly kom lige over hovedet på os, klar til landing.

 

Star Tour kommer flyvende ind til Skiatos, lige over hovedet på Nordstjernen.
Star Tour kommer flyvende ind til Skiatos, lige over hovedet på Nordstjernen.

Skiatos er en ø med mange yngre tourister, hvilket medfører større aktivitet på vandet, såsom vandski, vandscooter, paragliding o.s.v. Dette fik os til at forhale til  Koliosbugten, her er lidt mere roligt end selve Skiatosbugten, hvor der også er fortovsrestaurenter helt ud til vandet og meget gang i den om aftenen.

De Russiske vikinger kommer.

Russiske vikinger
Russiske vikinger

D.11. August 2014. Imedens vi lå i havnen i Canakkale, kom et Russisk vikingeskib ind i marinaen.  Det var dog noget af en kontrast, til alle vore mere eller mindre moderne sejlbåde. Der var en besætning på 6 mænd og en kvinde. Virkelig flot iklædt traditionelt vikingetøj. Da jeg traf dem på kajen tidligt morgen, virkede det fuldkommen surrealistisk . Troede først ikke ,det var helt virkeligt det jeg så. Men jo de var spillevende russere, som var kommet ind om natten , i deres flotte skib. De var startet deres sejlads fra St. Petersborg i år 2011. Sejlet på floder til Moskva, ned ad Volga til det Kaspiske hav og med kanaler ud til sortehavet. Nogle gange gjorde de så stop over en længere periode og ernærede sig så ved ,at undervise.

Vikingeskibet i Canakkale
Vikingeskibet i Canakkale
Jytte og Kurt fra Carba
Jytte og Kurt fra Carba
Skindet bedrager, det er bare Helge i bjørnepels.
Skindet bedrager, det er bare Helge i bjørnepels.

nu var tiden så kommet, hvor vi havde tjekket ud af Tyrkiet og skulle videre til Grækenland. Vi havde besluttet os for, at sejle til øen Limnos i de østlige sporader. I skrivende stund nyder vi, at være kommet til Grækenland igen. Der er lovet temmelig meget blæsevejr, sidst på ugen, hvorfor vi allerede imorgen fortsætter over mod de nordlige sporader og besøger  bland andet  Nisos Skopelos, hvor Mama Mia er optaget. Der er mange små øer i øgruppen, her kan vi sagtens finde læ for den kommende vind.

Afgang fra Prinsesseøerne

D.11.August 2014.

Den sidste aften på ankerpladsen, blev et sandt mareridt.  Det havde været uhyggeligt varmt hele dagen og trak op til thunderstorm . Helge havde set på vejrmeldingen, hvor de lovede vindstød af  42  knob om aftenen. Umiddelbart rystede vi lidt på hovedet og tænkte ,det da måtte være en fejl. Men lige med et omkring kl. 20.00 brød uvejret løs. Søen rejste sig, alle bådene susede frem og tilbage i ankerkæderne, mange rev sig løse og drev rundt, i det tiltagende mørke. Lige ved siden af os , kom  en motorbåd og påsejlede en sejlbåd.  Alle råbte og skreg, han nærmede sig Nordstjernen , vi fandt projektøren frem, for at tydeliggøre båden. Men manden i motorbåden ,havde fuldt lys inde i sit cockpit og kunne intet se. Umiddelbart før han ramte os, satte han fuld gas fremad. Vi åndede lettet op, men ca. En time efter kom han igen , havde fortsat fuldt oplyst cockpit, han forsøgte at droppe sit anker, meget tæt på vi andres, så råb og skrig  igen og jo han flyttede sig. Det var dog noget af en oplevelse, vi godt kunne undvære. Nå skidt , der skete heldigvis ikke noget.

Bugten fra Prinsesseøerne
Bugten fra Prinsesseøerne

Næste morgen var det afgang, men først sejlede vi de ca. 8 sømil over til havnen Setur  Kalamis, for at tanke diesel. Ca. 10 minutter før indsejlingen, skete der noget med motoren, der stod sort røg ud af udstødningen, altså et kæmpe røgslør, puha vi blev noget rystede. Men ind til marinaen kom vi, her stod Carba og modtog os. Efter nærmere undersøgelse af motoren ,viste det sig at være et vacumrør til brændstofpumpen der var  brækket. Kurt fra Carba hjalp Helge med at reperere det, efter nogle timers forløb, var vi igen klar til at sejle. Imedens Kurt og Helge arbejdede ihærdigt, blev marinaens folk ved med at ville have os til at sejle. De kunne da bare ikke fatte, vi ikke kunne sejle uden en motor der virkede. Helt sikkert ,ville vi også gerne ,så hurtig som muligt ud af marinaen, et sted som kostede over 600.00 kr pr. nat. Helt vanvittigt. Vi fik opfattelsen af, det eneste de ønskede ,var at vi skulle betale for “et eller andet”.

Glade  var vi ,da vi igen kunne sejle. Det blev et smut forbi den Blå Moske og Sofia Moskeen, for at tage lidt foto’s.

Tilbageturen igennem Marmarhavet, gik med fint vind og medstrøm. En af aftnerne sejlede vi over til  Pasa Limani for at droppe anker for natten. Et skønne sted, hvor vi næste dag , var ude at snorkle  i bugten. Her var massevis af muslinger banker og vi samlede muslinger, som vi om aftenen, røgede på Cob grillen, inde på bykajen. En lille perle blev da også fundet i muslingen. Da  vi sad der rundt om grillen, kom der rigtig mange hen til os for at snakke. Kun få talte engelsk, men mange talte tysk. De var hjemme i Tyrkiet på ferie, men boede ellers i Stuttgart. En anden fra Holland, fortalte da vi spurgte ham”hvad er det egentlig “han” siger , når han står og kalder til bøn fra Minaretten. Det fik vi skam en lang forståelig forklaring på, ja se, så blev vi så kloge.

Grillaften med muslinger
Grillaften med muslinger

 

Aftenstemning på kajen
Aftenstemning på kajen

 

 

 

 

 

Lille perle fra muslingen
Lille perle fra muslingen

 

Nu nærmede vi os igen Canakkale, denne gang gik vi i havn, hvor vi fortøjrede med agter til. Herfra tog vi en udflugt næste dag, over til  Gallipoli halvøen, for at se Monumentet for de faldne i 1.verdenskrig.

Monument fra Gallipolihalvøen
Monument fra Gallipolihalvøen

image

 

 

 

 

 

image